En dag faldt et æsel ned i en gammel brønd, ude på landet. Æslet klagede hjerteskærende i flere timer mens landmanden forgæves prøve at finde ud af hvordan han skulle få æslet op af brønden.
Til sidst blev han enig med sig selv om, at alt dette arbejde ikke var umagen værd. Æslet var gammelt, og brønden var udtømt og skulle alligevel dækkes til. Derfor bad han sine naboer om at komme og hjælpe ham.
De tog deres skovle, og begyndte at kaste jord ned i brønden. (Det her skærer i en dyre elskers hjerte – det ved jeg godt, men bare rolig - alt ender godt.)
Da æslet fandt ud af hvad der foregik, klagede det sig voldsomt, men pludselig holdt det op – til alles store forundring.
Efter flere skovlfulde, kiggede landmanden ned i brønden for at se hvad der var sket, og han blev overrasket over det han så. Hver gang der faldt en skovlfuld jord ned på æslet, rystede han det bare af, og trådte op på det.
Mændene blev ved med at smide jord ned i hovedet på æslet, og til sidst trådte æslet op af brønden, og gik væk ved et overlegent ”Iiiihaaaa”.
Lidt barsk historie, men alligevel sød.
Men hvad med dig?
I dag får du nok også smidt noget skidt i hovedet, og i morgen, og alle de kommende dage.
Hvad gør du ved det?
Enten lader du det vokse dig over hovedet, og dække dig til, så du bliver stresset og deprimeret, eller også ryster du det af dig, og træder op på det – altså lader det udvikle dig.
Jeg håber du vælger den sidste løsning. Der er en løsning på alle problemer, men det kan godt være det er smertefuldt mens det hele står på.
Så snart æslet holdt op med at klage sig, og tænkte klart, fandt han ud af hvad løsningen på hans problem var.
Når du er stresset, og presset, kan du ikke tænke klart nok til at kunne se alle mulige løsninger - eller nogen løsninger overhovedet - på de udfordringer du står overfor.
Men hvorfor bliver vi så stressede, og oprevne af udfordringer der rent faktisk er rimeligt forudsigelige? Livet ER jo egentlig en række af udfordringer, og ”problemer” som skal løses.
Det hele handler om hvordan vi ser tingene – altså hvordan vi fortolker udfordringerne.
Det at køre på arbejde om morgenen, er jo et problem der skal løses. De fleste jobs består af at løse opgaver dagen lang. Madlavning er også et problem der skal løses.
Hvis man er helt ny i jobbet og uerfaren, eller får man en helt ny opgave kan det virke uoverskueligt, men når man så kender til det, er det bare noget man bare gør.
Kan man ikke lave mad – eller tror man ikke man kan lave mad, så er det en kæmpe udfordring der kan stresse en.
Det har alt sammen noget at gøre med hvordan man ser på udfordringen.
Alle har problemer - hver eneste dag.
”Det kan ikke passe – Erik ser ikke ud til at have problemer i hans liv. Han har altid styr på det, og er altid i så godt humør.” siger du måske.
Ja, men det har jo noget at gøre med hans måde at se tingene på. Han gør jo ganske sikkert det samme som mange andre. Han fortolker det måske bare på en anden måde.
Om få minutter kan din dør gå op, og der kan komme en af dine kolleger løbende og sige ”Vi har et stoooort problem med….”
Så i stedet for at sige ”åhhh nej”, og hyle som æslet i brønden, så ryst bekymringen af dig, træd op på den, og se på de facts der er omkring det ”stoooore” problem.
Se på de forskellige muligheder, vej dem op mod hinanden, og tag en beslutning.
Bare gør det, og vent med at hyle. Fordi senere er der stor sandsynlighed for, at du kan hyle af glæde over at have løst problemet.
Prøv at stoppe op, og tænke over hvor mange gange du har været bekymret over et møde, en tale, en opgave eller andet, og forestillet dig alle mulige ting der kunne gå galt. Tænk så over hvor mange gange det rent faktisk ER gået så galt, som du forestillede dig. Ikke ret tit vel?
Husk på at livet IKKE er ude på, at få dig ned med nakken. Det er en række opgaver, som vi kan klare, eller fejle på. Fejler vi, eller undgår vi opgaverne, kommer de bare igen. Løser du dem, kommer du op af brønden, og videre.
Vi mennesker kan godt li kontakt med andre mennesker – og vi kan bestemt ikke li at blive ignoreret. Selv ikke af fremmede siger en undersøgelse i Psychological Science. Vi bliver simpelthen stressede af det.
Drømme har vi alle sammen nok af – men hvad gør du ved det? De fleste af drømmene bliver jo ved med at være bare det – drømme. Det er de allerfærreste der bryder ud og gør dem til virkelighed. Men det betyder ikke at du IKKE skal gøre dine drømme til virkelighed – bare fordi de andre ikke gør det.
steder hvor man kan fange rigtig gode torsk, er på Amerikas nordøstkyst.
Alle jeg kender elsker følelsen af at være inspireret. De kan godt li det mentale løft de får, følelsen af at glemme tid og sted og den velvære det giver dem.
