Bliv bedre til at klare modstand og problemer
Vi går alle sammen igennem hårde tider af og til. I disse år oplever specielt mange mennesker en masse modgang og utryghed fordi tingene ikke er så lette som de var for bare et par år siden.
Nogle mennesker sejler bare igennem denne modgang uden at de bliver påvirket synderligt af dem, mens andre går ned på det – Hvorfor er det sådan? Hvad er det de gør anderledes?
Livet er en lang række af udfordringer der skal løses og derfor er det vigtigt at du har de rigtige værktøjer til det. Derfor vil jeg give dig 7 forskellige tips til, hvordan du vil kunne overvinde dine udfordringer endnu lettere.
Jeg tror på at vi alle får disse udfordringer af en grund – en positiv grund. Mere om det længere nede.
1. Accept
“Lykke kan kun eksistere gennem accept.” George Orwell
Det første tips er ACCEPT. Når du har det rigtig skidt og er totalt træt af det hele, så prøv at få denne følelse væk og i stedet bare accepter at tingene er, som de er. Accepter at det hele er noget SHIT og arbejd så der ud fra. Hvis du prøver at gøre modstand imod virkeligheden, så bliver det hele bare endnu værre. Som jeg så tit siger – Det du modstår – består. Det gør det fordi du fokuserer på det du ikke vil have – i stedet for at fokusere på det du vil have.
Du kan ikke ændre din situation før du accepterer hvor du er. Det er som hvis du stod i ødemarken og var faret vildt. Din GPS viser dig hvor du er på kortet – men hvis du ikke vil acceptere det, så kan du heller ikke finde den rigtige vej ud. Når du ikke ved hvor du står (på kortet) så kan du heller ikke regne ud hvilken vej du skal gå for at komme der hen, hvor du gerne vil være.
Accepten gør, at du kan fokusere på det positive og begynde at handle i stedet for at føle at du er et offer for alle de ”grimme ting” der sker for dig.
Det kan være noget så simpelt som at tage ansvar for dit liv. I sidste ende så er du jo 100 % ansvarlig for hvad der sker i dit liv – lige meget om du kan li det eller ej.
Når du indset dette, så kan du tage kontrol over dit liv, og ændre det du ikke bryder dig om. Negativiteten og modgangen er bare en måde at finde ud af hvad du IKKE ønsker.
2. Hvad er det værste der kan ske?
“Nogle mennesker ønsker det ville ske – andre får det til at ske.” Michael Jordan
Skriv dine problemer eller udfordringer ned på et stykke papir. Når du skriver dine problemer ned – så bliver det meget lettere at løse dem – og give slip på dem. Det lyder banalt, men der sker lissom noget med din underbevidsthed når du får det hele ned på papir. Ved at skrive tingene ned – fremfor bare at tumle med dem i dit hoved – så få du din bevidsthed og underbevidsthed til at bearbejde tingene på en anden måde.
Dette gælder specielt hvis du skriver det absolut værste der kan ske i den situation du er i. Hvis du kan acceptere det allerværste skræk scenarie du kan komme på, så vil den følelsesmæssige spænding i dit problem kunne forsvinde.
Det er ikke en særligt kompliceret procedure du skal igennem her. Du gør det simpelthen ved at skrive dit problem og ved siden af skrive hvad det allerværst tænkelige udfald på denne problem kunne være. Altså lidt ligesom en for og imod liste.
Hvis du ikke tror at du på nogen måder vil kunne acceptere det værst tænkelige udfald – så skal du måske ændre retning (hvis det er muligt). Her skal du følge dit hjerte og din intuition.
3. Fokuser på det positive
Se altid efter det gode i dine udfordringer og problemer – for tro mig – det er der. Jeg har lært at alle de problemer, øretæver og udfordringer jeg har været udsat for gennem livet, altid på en eller anden måde har haft noget vigtigt at lære mig.
Det kan godt være du ikke lige kan se det nu – men bare vent – på et tidspunkt vil du kunne se det. Hvordan kan du vide om de udfordringer du får lige nu, ikke er det du lige netop har brug for til, at du kan få endnu mere succes – og blive et endnu bedre menneske.
Vi kan ikke (endnu) se ind i fremtiden – så det er umuligt med sikkerhed at vide om de udfordringer vi står overfor er gode eller dårlige – men min erfaring er at i sidste ende, så er de fleste store omvæltninger altid til det bedre. Set på den lange bane i alle tilfælde.
4. Giv slip på negativiteten
“Vend altid en negativ situation til en positiv situation.” Michael Jordan
Dine tanker og dine indre “historier” skaber din virkelighed. De tanker du tænker og de historier du fortæller dig selv afgør hvordan du har det og hvad du opnår i dit liv.
Der er en tanke bag alle dine følelser. Der er masse gode værktøjer til at ændre på disse tanker og følelser. Mit favoritværktøj er EFT teknikken som du kan læse mere om her.
EFT kan fjerne de negative tanker og den følelsesmæssige ladning du kan have omkring dine problemer. Læs eventuelt min bog StressKuren som både fås som e-bog og i en trykt version.
5. Opstil mål for dig selv
“Et godt mål er allerede halv fuldført” Abraham Lincoln
Tidligere havde jeg det ret svært med målsætning. Det var lidt ”opreklameret” syntes jeg, men jeg har dog hen ad vejen lært, at når jeg sætter klare mål så føler jeg mig mere i stand til at handle. Det er jo egentlig ren logik, så det er nok ikke den største opdagelse i menneskehedens historie.
Når du sætter mål, så fortæller du din underbevidsthed hvor du gerne vil hen – og den vil derefter gå i gang med at få det til at ske.
Hvis jeg står overfor en stor udfordring eller et problem, så ser jeg på hvad det er jeg IKKE vil have – vender det hele 180 grader og bruger det som inspiration til at opstille et positivt og inspirerende mål.
I stedet for at dvæle ved det negative, så vend det hele rundt og brug problemet til at finde ud af hvordan du skal få det udbytte du ønsker. Løsningen er som regel i problemet, så i stedet for at lede land og rige rundt, så er løsningen som regel lige under din egen næsetip.
Og husk på – hvis du ikke sætter mål – så bevæger du dig nok imod et liv du IKKE ønsker.
6. Få styr på dit sind
“Lykke er ikke en gevinst – det er en konsekvens. Lidelse er ikke en straf – det er et resultat.” Robert Ingersoll
Få en god snak med en der kan hjælpe – eller i det mindste en der kan og vil lytte. Det kan være en ven, en kollega, eller en coach. Bare det at fortælle om dine problemer og udfordringer til andre, kan hjælpe dig med at sætte det hele i et nyt perspektiv. Bare det at formulere dine udfordringer overfor andre gør, at du kan se på det på en anden måde.
Der er noget i vores sind der ofte kommer i vejen når vi prøver på selv at løse vore problemer. Specielt når vi – som rigtig mange af os – har nogle negative overbevisninger om os selv og vore evner.
7. Følg din passion
Du har sikkert læst det igen og igen – at de mennesker der er lykkeligst og mest succesfulde er dem der følger deres passion.
Det var ikke før at jeg selv begyndte at arbejde med lige netop de ting jeg interesserer mig for, at jeg kunne se det rigtige i det. Jeg kunne se, at det at lade mig styre af min passion gjorde at jeg dramatisk kunne reducere negativiteten i mit liv.
Det kunne næsten se ud som om negativiteten var der for at skubbe mig i den rigtige retning. Prøv at spørge dig selv – hvad den negativitet og modstand du oplever i dit liv prøver at fortælle dig.
Det at du arbejder efter din passion gør dig meget mere modstandsdygtig overfor tilbageslag, modstand, forhindringer og frygt.
Vi har alle noget vi er vildt passionerede omkring. Du er her på denne planet af en grund. Du har noget som DU skal bidrage med og det er dit job at finde frem til de tog være med til at gøre denne verden til et bedre sted at være.
Rigtig god fornøjelse med det og rigtig godt nytår.